Idéer til køkkenet
Med RoomSketcher er det let at få overblik over dine idéer til køkkenet online. Begynd med en plantegning af dit køkken, tilføj skabe og tilbehør og visualisér derefter i 2D og 3D. Tjek vores yndlingsidéer til køkkenet ud, som alle er lavet i RoomSketchers App.
Opdater dit køkken med en ny vægfarve
Opdater et ensfarvet, hvidt køkken med det samme med en ny vægfarve. Vi gav dette køkken et helt nyt udtryk med en intens hindbærrød nuance på væggene. Vægfarven giver nyt liv til skabene og hylderne på en simpel måde ved at skabe en baggrund til dem. Når du vælger en mørk farve på væggene, skal du huske at holde gulve og lofter lysere. Det skaber visuel balance og forhindrer at rummet kommer til at føles mindre.
Åben køkkenområdet op for at skabe et køkken-alrum
Hvis du har et lille køkken, som ikke hænger sammen med dine opholdsrum, kan du overveje at åbne det op. Det er en smart måde at gøre køkkenet større på og samtidig modernisere hjemmet. Lav en stor åbning i væggen mellem dit opholdsrum og køkkenet eller fjern hele væggen. Det er en god idé at konsultere en fagmand før du begynder. Når du har lavet åbningen, kan du udvide bordpladen ud mod rummet for at skabe en bardisk. Tilføj stole for at gøre det til et hyggeligt og sjovt sted at hænge ud.
Tilføj et bord som køkkenø
Åbne køkken-alrum har deres fordele – der er masser af lys og en følelse af rummelighed. Men selv et køkken-alrum har brug for at være organiseret, hvis det skal fungere optimalt. Tilføj en køkken-ø, der kan afgrænse køkken og opholdsrum, uden du behøver lukke køkkenet helt af. Dette køkkenforslag bruger et bord i stedet for skabselementer til at skabe fornemmelsen af en ø. Et bord som køkkenø er en let og billig løsning sammenlignet med en indbygget køkkenø. Det har et lettere udtryk, fungerer fint og ser dekorativt ud.
Tilføj en kontrastvæg
En kontrastvæg er en fantastisk og let måde at opdatere et køkken på. Vælg en væg, som skal være rummets midtpunkt. Tilføj en farve, fliser eller natursten for at lave en kontrastvæg. I dette køkken har vi lavet en kontrastvæg ved hjælp af røde glasfliser som giver et frisk farvepust uden at være for meget. Tilføj køkkentilbehør i samme farve for at fuldende udtrykket.
Opdater stænkpladen
Nogle gange er de bedste fornyelser i køkkenet de mindst oplagte. For eksempel at opdatere eller tilføje en stænkplade. Dette køkkendesign har fået en hurtig opgradering med en stænkplade i hvid marmor. Marmor er lige så praktisk, som det er pænt, og det er derfor et godt valg som stænkplade. Du kan lave en stænkplade af en marmorplade, vægfliser eller endda gulvfliser af marmor.
Prøv med åbne hylder
Hvis du har et lille køkken, kan du overveje at fjerne overskabene. Erstat dem med åbne væghylder i stedet. På den måde får du et moderne udtryk og åbner rummet visuelt op. For at holde dine åbne hylder pæne og ryddelige, kan du sætte stakke af ens tallerkner, skåle og glas oven i hinanden. Dit service er let at finde og nemt at få fat i.
Lys, lys og mere lys
Det vigtigste i et køkken er godt lys. Det er en god idé at gennemtænke lyset, når du designer dit nye køkken. Du skal sikre dig, at lyset er godt hen over arbejdspladsen. Tilføj pendellamper enten over køkkenøen eller over din spiseplads. Tilføj en dæmper til dine pendellamper, så du kan justere lyset alt efter dine behov og forskellige tidspunkter på dagen.
Gør din opbevaring stilfuld og funktionel
Hvis du er så heldig, at du har et stort køkken med spiseplads, kan det være en god idé med opbevaringsplads tæt ved spisebordet. På den måde har du let adgang til servietter, dækkeservietter og bestik. Samtidig får du ekstra plads til at stille tallerkner og skåle på under maden. Hvis du tilføjer et sidebord eller en skænk, så sørg for så få pyntegenstande som muligt, så der rent faktisk er plads, når du har brug for det.
Markér spisepladsen med et gulvtæppe
Med et gulvtæppe kan du markere din spiseplads visuelt, og samtidig kan det hjælpe på akustikken. Køkkener er fyldt med hårde overflader, som kaster lyden tilbage og forstærker den. Et gulvtæppe gør lyden blødere og gør din spiseplads og køkkenet til et mere behageligt sted at være.
Føler du dig inspireret?
Se flere forslag til køkkenet, herunder.